Man kan enten forstå menneskers reaktion ud fra en række materielle og konkrete forudsætninger, eller ud fra deres “psykologi”, deres psyke. Jeg mener at ved at tale med andre om de materialle betingelser afslører “psyke” sig gennem deres materialle valg, derimod afsløres på en samtale med udgangspunkt i psyke, en psykologisk samtale, intet eller meget lidt om de materialle vilkår, idet en sådan samtale meget ofte vil savne fælles reference, være præget af misforståelser og hurtigt havne i banaliteter. Jeg afskyr derfor den slags konversation. Vi kan også spørge om vores handlinger dybest set er udtryk for ren væren, d.v.s. som koen der tygger drøv som myrens vej over skovstien, eller er der nogen højere moralske mål med vor færden.
Spørgsmålet kan synes gammeldags, men hvis man er politisk engageret har man dybest set taget nogle moralske valg som igen forudsætter, at man har vedtaget at noget er godt og andet er ondt og dette medfører implicit, at der må findes en højere instans som dømmer hvad er det ene og hvad er det andet.
Tekst Bjørn Nørgaard
I 1978 trådte jeg ud af Eks-Skolens Trykkeri, nu skulle det være faglærte, der førte det videre på fuldtid. Drømmen fra 60’erne måtte gentænkes i den neoliberale verden, der nu havde erobret magten. Deraf titlen Drømmeslottet – nye drømme var nødvendige, nye strategier måtte overvejes. Nu ser vi hvor galt den neoliberale konkurrencestat har ført menesket, kloden er løbet løbsk, vækst uden substans er som mennesket uden kærlighed.
