Sleeping Beauty – Art Now. Scandinavia Today, The Solomon R. Guggenheim Museum, New York, USA, 14 Sep – 7 Nov 1982
Sleeping Beauty – Art Now. Scandinavia Today, The Solomon R. Guggenheim Museum, New York, USA, 14 Sep – 7 Nov 1982 (detalje)
Bjørn Nørgaard. Objekt – Skulptur – Tableau, Statens Museum for Kunst, København, 15 Jan – 1 Mar 1987, foto © Hans Petersen
Bjørn Nørgaard. Recycling Art, Horsens Kunstmuseum, Horsens, 27 Mar – 1 Aug 2010, foto © Svend Pedersen

Menneskemuren

Skulptur, 1982

Værket bliver skabt i 1982 til en stor nordisk udstilling på Guggenheim Museum i New York og turnerer efterfølgende rundt i store dele af USA. “Forskellen mellem New York og København var stor, da jeg kom derover første gang. I København havde vi ganske vist gæstearbejderne, som de blev kaldt. Men de prægede ikke gaderne som i New York, hvor alverdens kulturer var repræsenteret. New York er jo om noget sted multikulturel. Menneskemuren er en hyldest til den mangfoldighed, som jeg oplevede i USA, og som jeg synes, at vi i dag kan lære meget af. Selvfølgelig skal vi kende og være stolte af vores egen kultur. Men vi skal være det på en inkluderende måde og ikke på en ekskluderende måde. Det er desværre det sidste, der er sket. Vi glemmer, at det, der har gjort vores del af verden fremgangsrig i flere århundreder, er, at vi har været åbne”. I 1984 opstilles muren foran Statens Museum for Kunst i København, men nedtages i 1995, hvor museet lukker for ombygning. Menneskemuren er udlånt til Horsens Kunstmuseum frem til 2085.

Udstillinger
Sleeping Beauty - Art Now. Scandinavia Today, The Solomon R. Guggenheim Museum, New York, USA; 1982, Port of History Museum, Philadelphia, USA, 1982–1983; Municipal Museum Art Gallery, Los Angeles, USA, 1983, Bjørn Nørgaard - Menneskemuren, Statens Museum for Kunst, København, 1984, Recycling Art, Horsens Kunstmuseum, Horsens, 2010

Materiale

Krenitfiber-beton, træ, kobber, glaseret stentøj, engangsbrændt

Mål

Søjler: 530 cm + mur: 1454 cm x fundament: 58 cm. Murens tykkelse: 3 cm