Færdigvævede gobelin og mellemstykker, april 2025. Foto: Ny Carlsbergfondet
Væverne og Bjørn Nørgaard, april 2025
Kartonen 'Oprindelsen til fremtiden', 2018. Foto: Stine Heger
Karton (mellemstykke 1/3), 2018. Foto: Stine Heger
Karton (mellemstykke 2/3), 2018. Foto: Stine Heger
Karton (mellemstykke 3/3). Foto: Stine Heger
Farvelægning af karton i atelieret på Frederiksholm Kanal, 19. september 2019. Foto: Stine Heger

Oprindelsen til fremtiden

Kunst i det fælles rum /

I 2018 kunne Koldinghus fejre 750-års jubilæum, og en meget generøs donation fra Ny Carlsbergfondet muliggjorde en af Danmarkshistoriens største udsmykningsopgaver; 16 nye gobeliner af allerfineste kvalitet, skabt af fire samtidskunstnere, skulle pryde kongeborgens historiske sale.

Kirstine Roepstorff, Bjørn Nørgaard, Tal R og Alexander Tovborg blev valgt til opgaven og skabte 16 detaljerede “kartoner”, der fungerede som forlæg for gobelinerne. Tre af de fire store gobeliner vil være færdige i foråret 2025 fra de traditionsrige franske væverier Manufacture des Gobelins.

Kunstnerne har hver især taget afsæt i temaer som er udsprunget af Koldinghus som sted og historie. Temaerne er: Grænseborg (Kirstine Roepstorff), Kongeborg (Alexander Tovborg), Ruinen (Tal R) og Genopbygning Oprindelsen til fremtiden (Bjørn Nørgaard).

I alt skal der produceres 108 m2, fordelt på fire store gobeliner, der hver måler 3 x 6 m, og tolv mellemstykker mellem salenes vinduer, de såkaldte entre fenêtres, der hver måler 2,8 x 0,8 m.

Kilde: Den Kongelige Samling

Tilblivelsesperiode
2018-2025
Datering
2025
Mål
Gobelin måler 300 x 600 cm, mellemstykker måler hver 280 x 80 cm
Placering
Koldinghus, Kolding
Udført sammen med
Kirstine Roepstorff, Tal R og Alexander Tovborg
Ejer
Kongernes Samling
Finansiering
Ny Carlsbergfondet

© Photographs and videos may not be used for commercial purposes, unless you have a copyright license with Bjørn Nørgaard and the listed photographers