Huset er kvadratisk i sin grundform. Med udgangspunkt i et ”lademotiv” er tagrejsningen udført som traditionelt stråtækt tag, med ”udluftning” på toppen udført i kobber og glas, dette er husets formelle monumentale udtryk.
Husets proportioner der dels bestemt af funktionerne, dels af dets æstetiske form og udtryk, der er tænkt som et manifest, der forener det moderne med traditionen, og ophæver dermed den modsætning i vores forståelse af historien, vi er opdraget med, i vores rationelle samfund.
Materialevalgene; tegl, bindingsværk, stråtag, glasparti, stål, kobber, beton, digitale teknikker er derfor at diskutere, om vi i et samarbejde mellem traditionelle teknologier og nye teknologier måske har mulige løsninger på nogen af de udfordringer, vi står overfor ressourcemæssigt, klimamæssigt.
Et hus der kunne blive eksemplarisk. Historien er en rigdom af erfaringer, tidligere tiders visioner, vi moderne rationalister må lære at bruge.
Den overordnede vision er at museets indhold foldes ud i husets arkitektur, fortiden rummer ressourcer nutiden kan bruge og udvikle ind i fremtiden.
Ikke realiseret