Når vi døde vågner, Gammel Strand, København
Når vi døde vågner er en tour de force gennem kunsthistorien, som den har strømmet gennem Gammel Strand – fra 1825 til 2025. Fra guldaldermalerier til samtidskunst. Fra kunstforening til kunsthal.
I år er det 200 år siden Gammel Strand blev grundlagt, som en af de første kulturinstitutioner i Danmark. Udstillingen Når vi døde vågner er en transhistorisk rejse gennem værker og kunstnere, der har sat deres aftryk på Gammel Strand – fra C.W. Eckersberg over Chris Cunningham til Tal R. Fælles for alle kunstnere er, at de alle allerede har udstillet i Gammel Strand.
Publikum vil opleve både guldrammernes tyngde og samtidskunstens aktualitet i en levende dialog på tværs af generationer. Med Når vi døde vågner vækkes historien til live.
Kilde: Gammel Strand

