Uden sprækker intet liv
På Enghavevej nr. 40 ligger Folkets Hus tegnet af Vilhelm Lauritzen i 1953. Et modernistisk mesterværk udført af en af vores store arkitekter til arbejderbevægelsen.
I 1994 blev jeg ringet op af et arkitektfirma, da arbejderbevægelsen ønskede at ombygge huset til 2erhvervsformål", som arkitekten sagde det. Et kedeligt ubrugeligt hus uden interesse, så jeg skulle komme med forslag til en større keramisk udsmykning på facaden samt et trappetårn.
Jeg er kommet i huset som dreng og senere til arrangementer, men bad om at se huset. Trods udsigten til en lukrativ opgave ringede jeg efterfølgende til Akademiets daværende præsident, arkitekt Tage Lyneborg; "Tage, vi har en fredningssag".
Skæbnen ville at kort tid efter udnævnte daværende Energiog Miljøminister Svend Auken mig til formand for "Det Særlige Bygningsyn", og en af mine første opgaver var at tage vare på fredningen af Folkets Hus på Enghavevej.
I dag er Folkets Hus blevet til Vega; byens og Danmarks væsentligste spillested, som ved omvisninger og daglig drift fortæller om arkitekturen og arbejderbevægelsens historie.
Få i byens styre, herunder Overborgmesteren og hans gruppe, ville undvære dette sted i København.
I begyndelsen af Enghavevej ligger Slagterboderne, de skal nu nedrives for boliger. Med en hånlig kommentar udtaler socialdemokraten Jacob Haugaard sig om disse kunstnertyper og en bevarende byplan. Han glemmer at disse kunstnertyper fredede Vega, og at disse kunstnertyper i dag driver Vega.
I Slagterboderne kunne et center af unge it-folk, unge kunstnere, musikere, håndværksvirksomheder, arkitekter m.m. drive et levende erhvervsdrivende kultursted, som kulturakse til Vega.
Men beton er socialdemokratens hovedmateriale. En by er også kultur, uddannelser, håndværkere, kunst, værtshuse, musiksteder, teater, akademier, pladser, pølsevogne, ludere og lommetyve, kunstnertyper og meget mere – i særdeleshed hvis man vil være en international metropol.
Rådhuset gør København til en forstad. De kan ikke se byen for bare boliger.
Lav en visionær byplan, hvor det offentlige fælles rum er udgangspunktet. I dag gælder det om at udfylde alle huller, men uden sprækker, intet liv.
Med hilsen
Bjørn Nørgaard